Farlige emails i omløb

Der er flere emails i omløb med ransomware, hvilket er en krypterings virus der krypterer dine data. Det ligner en email fra jeres eget system, og i flere tilfælde har vi set at afsenderen står som “Copier@domænenavn.dk”, og er sendt med emnet “Scanned image from copier@domænenavn.dk”.

I disse mails er der vedhæftet et dokument som indeholder en virus der krypterer dine data. Det er derfor meget vigtigt at du IKKE åbner disse mails, og hvis det skulle være tilfældet er det meget vigtigt at du kontakter os med det samme!

Generelt er det en god idé er være OBS på emails som har data vedhæftet, som man ikke forventer at modtage. Hvis du er i tvivl, er det bedre at du tager kontakt til os!