| Har du styr på dine data ?
Fire råd til den rigtige partner
Brancheforeningen giver fire gode råd til dig, der skal finde det helt rigtige firma at arbejde sammen med.
Kvalitet
It-hosteren skal have styr på kvaliteten eller orden i maskinrummet.
Kig blandt andet efter dokumenterede processer, køleanlæg, brandslukning, to separate backup lokationer, nødstrømsanlæg og redundante internetforbindelser – det er, hvad man kan kalde minimumskrav for god it-hosting.
Kontrol
It-hosteren skal lade sig kontrollere en gang om året.
Kræv, at din hosting-leverandøren bliver set efter i sømmene af en udefrakommende og uvildig specialist.
De færreste købere af it-hosting har den fulde teknologiske indsigt.
Det er derfor vigtigt, at en uvildig specialist kan sige god for ydelsen. Kontrollen kan udmønte sig forskelligt, eksempelvis i en revisorerklæring, ISO-certificering eller Hosting-mærket.
Stabilitet
It-hosteren skal være en veldrevet virksomhed og stabil samarbejdspartner.
Spørg efter regnskaber, forsikringer og bed it-hosteren om at skaffe en going-concern erklæring fra sin revisor, hvis du er i tvivl om selskabets soliditet.
Gennemsigtighed
It-hosteren skal beskrive ydelser forståeligt og lægge relevante data åbent frem.
Bed om tilbud, som er sammenlignelige. Og bed om en forklaring, hvis der er noget, du ikke forstår.
Kilde, læs mere her |